Xis ønske om at mindske grøften mellem de rige byer og det fattige landområder er ambitiøs, og usikkerheden om, hvordan politikken reelt skal udforme sig har resulteret i spekulation og spørgsmål uden konkrete svar. To artikler fra det intellektuelle lag, der begge blev udgivet kort efter starten på de to møder, prøver at foreslå former, som tiltaget kan tage, samt fjerne noget af usikkerheden omkring, hvad Xi mener
Artiklerne “迈向共同富裕——农业农村现代化实践行动和路径的社会学思考 I retning af fælles velstand – Sociologiske overvejelser af de praktiske ruter og handlinger mod modernisering af landbruget og landområder” og ”金融发展与共同富裕：一个研究框架 Financielle udviklinger og fælles velstand: et research framework” er skrevet af henholdsvis Wang Chunguang 王春光, kinesisk sociolog ved Det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskab og Zhang Xiaojing 张晓晶, ledende kinesisk økonom. Som man kan gætte ud fra titlerne, er fokus her meget mindre på at gøre toppen af samfundet fattigere, men nærmere at udvikle områderne uden for byerne. Som Wang Chunguang pointerer, er indkomstuligheden mellem by og land i dag 1:2.64, oppe fra det laveste i 1978, 1:1.86. For at løse dette problem foreslår Wang at udvikle landområders økonomi ved at samle primære, sekundære og tertiære sektorer på landet, promovere turisme, samt små familieejede virksomheder:
Men at fokusere på dybe processer omkring landbrugsprodukter samt udviklingen af turistprodukter af høj kvalitet kan udvide og vise den nye slags model for industrialiseringen af landområder samt sammensmeltningen af de primære, sekundære og tertiære industrier […] Den såkaldte sjette industri er en metode til at kombinere den primære industri med den sekundære og tertiære (e.g. 1x2x3) frem for kun at lægge den primære og sekundære over den primære. (e.g. 1+2+3) (Fufu Sakai et al., 2019). Som resultat vil der komme en klar forandring i metoden og formen for produktion, med unikke madproduktor (som snacks), catering, samt lokale, specielle og selv unikke produkter som de dominerende varer. Dette vil lede til en livlig udviklingen af små, familieejede produktioner […], og gøre dem til den ledende kraft i udviklingen af landområdernes primære, sekundære, og tertiære industri.
但围绕农产品的深加工制作和高质量旅游产品的开发可以拓展出新型的农业工业化发展模式，将一二三产业融合在一起。[…] 所谓第六产业，就是将第一产业与第二产业和第三产业融合在一起的产业（即“1×2×3”），而不是简单地将第一、第二和第三产业叠加（即“1+2+3”)（酒井富夫等，2019）。由此而来的是生产方式和形态的明显变化，精致化食品（如点心）、餐饮以及在地性、独特性乃至唯一性的产品将成为主打商品，以此推动农村小型家庭工艺制作坊的蓬勃兴起 […]
Specifikt bliver det foreslået at lade e-handel spille en stor rolle i udviklingen af disse mindre, familieejede firmaer – igen noget der understreger vigtigheden af teknologi i Kinas fremtid. Der bliver dog også eksplit sagt, at det ikke bliver en tilbagevending af den decentraliserede produktion, der blev prøvet i 80erne:
Denne slags familieejede produktioner vil ikke være de samme som dem, der kom ud af industrialiseringsprogrammet fra 80erne, hvor man kunne finde små ildsteder overalt på landet fra familieproduktioner, men i stedet et andet koncept, med en kombination af teknologi, håndværk, kultur, og lokale materialer
这样的家庭作坊与20世纪80年代在许多农村工业化过程中出现的处处点火、村村冒烟的家庭作坊不是同一性质的概念，而是科技、工艺、文化艺术以及本土材料相结合
Zhang Xiaojings artikel angriber spørgsmålet fra en anden vinkel – hvordan man kan sørge for, at kapitalen er tilgængelig for landområdernes udvikling, uanset hvordan den end kommer til at se ud?
Til dette lyder svaret:
- Udvikling af finans skal vende tilbage til at tjene den reelle økonomi, frem for at gå for langt (red. spekulation)
- Promovere sund udvikling af boligmarkedet, og promovere gode boligmuligheder
- Implementere landmænds ejendomsretter og mindske uligheden mellem landområder og byer
- Udvikle inklusiv finans, så lavindkomstgrupper også kan få del i vækst
- Være opmærksom på det tveægget sværd-effekt af fintech og sikre, at fintech har en god effekt
（一）金融发展要回归服务实体经济本源，避免过犹不及
（二）促进房地产业健康发展，努力实现住有所居
（三）落实农民土地财产权利，缩小城乡差距
（四）发展普惠金融，使低收入群体也能分享增长红利
（五）重视金融科技的双刃剑效应，推进金融科技向善
Specielt interessant her er den rolle financiering spiller i disse anbefalinger som et værktøj for vækst, frem for en industri at spekulere i. Dette kommer også frem i boligmarkedet, hvor Zhang noterer, at markedet skal:
Insistere på “huse at leve i, ikke spekulere i”
坚持“房住不炒”
Og dermed ikke gentage de fejl, der er blevet begået i nyere tid i det kinesiske boligmarked.
Zhang anerkender selv, at disse anbefalinger ikke kommer til at være lukrative for bankerne – specielt bliver der noteret ved inklusiv finance:
Grundet de høje omkostninger for inklusiv finans, lav effektivitetsrate, og små overskud er der en indre kontrovers mellem, hvor passende det (red. inklusiv finans) er for virksomheder, og hvor godt det ville være for almindelige borgere […]. Fordele er ikke universelle, men der er et behov for en kombination af “inklusiv”, “fordele” og hvor passende det vil være for virksomheder.
由于普惠金融业务成本高、效率低、盈利小，导致商业可持续性与大众可获得性存在一定的内在矛盾，[…] 普惠金融不能只是普而不惠或惠而不普，而是要“普”、“惠”、商业可持续性三者兼顾。
Dette ville givetvis kræve, at statsejede banker kommer til at lede kampen på dette område, eller en dybere reform af kinesiske banker for at gøre brug af deres midler til at opnå fælles velstand mantraet. Zhang noterer dog også, at der er en fare ved at gøre finansiering for tilgængelig:
Det er ingen tvivl om den positive effekt ved inklusiv finans, men der er også en mørk side. Først og fremmest skaber inklusiv finans en stor gruppe af lavindkomst debitorer, som ofte bliver til ofre for finansiel ustabilitet (kriser).
金融包容性具有积极作用毋庸置疑，但也要关注其阴暗面。第一，金融包容性将大量低收入群体变成债务人，他们往往沦为金融波动（危机）的牺牲品。
Efter en tid hvor diskussionen om Fælles Velstand har været sat på pause, markerer Folkekongressen en tilbagevenden og fokus på dette politiske kernekoncept i Xis regering af Kina. Det er tydeligt, at Xis drøm fortsat kræver udarbejdelse for at kunne begynde at blive realiseret. Det er dog også for tidligt at konkludere, at den private sektors tid er ovre i Kina, som det blev hentydet til på Twitter, grundet prioriteringen af tidligere SOE administratorer i det nye statsråd. Som også pointeret på Twitter, gør propagandaapparatet meget ud af at understrege vigtigheden af den private sektor i Kina.
Sinolytica, 2023